Fra travl til værdifuld — enkel aftale-model

AT LYKKES uden afsavn med Lars Siigurd

Fra travl til værdifuld — slip af med gentagne spørgsmål

Glædelig torsdag

Her får du én indsigt, ét værktøj og én handling til at lykkes med i denne uge.

Vidste du

At et spørgsmål, der vender tilbage, kan blive til en ramme, I kan bruge igen?

Første gang giver du måske svaret. Næste gang kan du gøre svaret overflødigt.
Hvad må afgøres uden dig?
Hvad skal styre valget?
Hvornår skal I tage den sammen?

Så bliver hjælpen til en måde at arbejde på.

Værdi er, når dagens løsning gør morgendagens arbejde lettere. Derfor handler det om at bevæge sig fra travl til værdifuld: at omsætte et enkelt svar til en klar aftale, som frigiver tid og skaber tryghed i teamet.

Myte og sandhed

MYTE:
“Det går hurtigere, hvis jeg bare gør det selv.”

SANDHED:
Ja – denne gang. Men næste gang lander opgaven stadig hos dig.

Det er let at blive den, alle går til. Men når alle svar går gennem dig, bliver din kalender også jeres begrænsning.

Gør derfor tre ting tydelige:
Hvad ligger fast?
Hvad er åbent?
Hvornår skal I spørge?

Når I får disse på plads, tager I et aktivt skridt fra travl til værdifuld: du bærer retningen uden at bære hver eneste opgave.

Strategi

Hvad er landet hos dig mere end én gang den seneste tid?

Brug “næste gang-aftalen”

Når I har løst noget, der vender tilbage, afslut med:
“Når ___ sker igen, gør vi ___. ___ tager beslutningen, så længe ___. Vi tager det sammen, hvis ___.”
Så bliver dagens svar til en aftale, I kan bruge igen.

Praktisk trin-for-trin:
1) Identificer opgaven, der vender tilbage
2) Formuler en kort ”næste gang-aftale” i sætningen ovenfor
3) Aftal beslutningsansvar og grænser
4) Gentag aftalen højt, så alle ved, hvad der gælder næste gang.

Et svar åbner døren én gang. En tydelig aftale giver jer nøglen til næste gang — og hjælper jer alle med at flytte fokus fra travl til værdifuld.

Download min populære e-bog:

7 konkrete tiltag til at løfte din forretning, dit lederskab og dit liv

Opdag Lars Sigurds indsigt i, hvilke grundlæggende ressourcer, metoder og strategier, han anvender i sit arbejde, så du kan opnå succes i din forretning, dit personlige liv og dit lederskab.

Brug et par minutter af din tid, og det kan resultere i livsændrende resultater.