Sådan lærer du at bruge det, du mærker
Følelser og stress hænger tæt sammen – og påvirker dine beslutninger, relationer og din performance som leder. Når du forstår dine følelser bedre, bliver det lettere at håndtere stress og skabe ro, overblik og stærkere resultater.
Følelser og stress i ledelse – det oversete samspil
Selv med de bedste intentioner tror mange af os, at vores følelser er uden for vores kontrol, at de opstår spontant, og at vi håndterer dem på mange forskellige måder. Men i virkeligheden er der fire grundlæggende måder, hvorpå mennesker håndterer følelser. Kan du genkende nogen af disse? Når du har identificeret din primære strategi til at håndtere følelser, kan du skifte til en tilgang, der virkelig fungerer for dig.
Nyere danske undersøgelser viser, at stress og følelsesmæssigt pres er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Over halvdelen oplever stress i perioder, og særligt unge er hårdt ramt. Samtidig peger forskningen på, at mental sundhed ikke handler om at undgå følelser eller pres – men om evnen til at håndtere dem. Sundhedsstyrelsen: Tal og fakta om stress & Fakta om mental sundhed.
Hvordan hænger følelser og stress sammen?
Mange mennesker lever, som om følelser er noget, der bare rammer os. Noget vi må holde ud, dæmpe eller komme væk fra. Men ofte er det ikke følelserne i sig selv, der bliver problemet. Det er måden, vi møder dem på.
Nogle undgår det svære. Andre benægter det, de mærker. Og nogle kommer til at identificere sig så meget med deres problemer, at det næsten bliver en del af fortællingen om dem selv.
Men der findes en mere frugtbar vej.
Ikke ved at gøre alt positivt. Ikke ved at presse sig selv til at “have det godt”. Men ved at være villig til at lytte til det, der faktisk foregår indeni.
Som Lars Sigurd siger:
“Det, vi ikke vil mærke, kommer ofte til at styre os.”
Stress, uro, frustration og tvivl er ikke nødvendigvis tegn på, at noget er galt med dig. Det kan også være information. Et signal om, at noget kalder på opmærksomhed, justering eller handling.
Det betyder ikke, at alt svært er godt. Men det betyder, at meget af det svære kan bruges.
“Følelser er ikke kun noget, vi skal igennem. De er også noget, vi kan lære af.”
— Lars Sigurd
Når vi begynder at forstå vores egne mønstre, styrker vi både vores selvregulering, vores trivsel og vores evne til at stå mere roligt i livet. Det er ikke en hurtig løsning. Men det er ofte begyndelsen på en mere ærlig og bæredygtig form for personlig udvikling.
Måske er spørgsmålet derfor ikke: Hvordan slipper jeg af med det, jeg føler?
Måske er spørgsmålet i stedet: Hvad prøver mine følelser at fortælle mig?
“Trivsel opstår ikke, når vi undgår livet. Den opstår, når vi tør være i det med nærvær.”
— Lars Sigurd
Du kan finde mere om vores mentale sundhed i podcasten med Lars Sigurd. Her deler han perspektiver på trivsel, stress, følelser og det mentale arbejde, der hjælper os til at stå stærkere i hverdagen. Lyt med her
Hvordan håndterer du følelser og stress?
Vi reagerer ikke alle ens på det, vi føler. Nogle undgår det svære, nogle skubber det væk, og andre kommer til at kæmpe så meget med det, at det fylder mere end nødvendigt. Men følelser er ikke kun noget, der skal håndteres. De kan også være noget, vi lærer af. Figuren her viser fire typiske måder, mennesker møder deres følelser på.
Undgåelse
Det første forsvar mod negative følelser er undgåelse. Vi ønsker alle at undgå svære eller smertefulde følelser. Derfor har vi en tendens til at undgå enhver situation, der kan føre til de følelser, vi frygter – eller endnu værre, forsøger helt at undgå at føle noget som helst. Selvom det at undgå negative situationer kan beskytte os på kort sigt, forhindrer det os også i at mærke de følelser – forbindelse, energi, begejstring – som vi ønsker mest.
Benægtelse
Det andet forsvar mod stress er direkte benægtelse. Når du oplever en følelse og forsøger at benægte, hvad du føler, vil dine følelser blot blive stærkere. Presset vil opbygges, og det, du prøver at ignorere, vil dukke op igen – potentielt på et upraktisk tidspunkt.
Konkurrence
Den værste afhængighed, mennesker står overfor i dag, er ikke stoffer, det er ikke alkohol – det er problemer. Ofte, efter at være kommet forbi undgåelse og benægtelse, beslutter vi os for at stoppe med at kæmpe imod vores smertefulde følelser og i stedet hengive os fuldt til dem. I stedet for at lære, hvad vores følelser forsøger at fortælle os, får vi en følelse af betydning ved at gøre vores problem værre end andres. Det bliver et “ærestegn”, og vi begynder at konkurrere med andre og sige: “Du tror, du har det slemt? Lad mig fortælle dig, hvor slemt jeg har det!” Gør dig selv en tjeneste og få dit behov for betydning opfyldt gennem noget positivt i stedet for gennem dine problemer.
At lære og bruge
Sandhed: Problemer er gaver. Vores største problem er, at vi tror, vi ikke burde have problemer. Albert Einstein udtrykte det sådan: “Krise er den største velsignelse for mennesker og nationer, fordi kriser skaber fremskridt… Den, der giver kriser skylden for egne fejl og vanskeligheder, ødelægger sit eget talent og tillægger problemer større betydning end løsninger.” Ledere bruger deres smerte. Find en måde at bruge stress og smerte til at tjene dig.
Gør stress dig syg?
Stress er ikke kun ubehageligt mentalt og følelsesmæssigt – det kan også gøre din krop syg. Stress svækker dit immunsystem, hvilket gør det sværere at bekæmpe forkølelsesvirus og andre bakterier. Stress har også vist sig at øge blodtrykket ved midlertidigt at trække blodkarrene sammen og øge pulsen. Hjertesygdomme er også mere almindelige hos personer med kronisk stress.
Stress kan føre til følelsesmæssig overspisning og gøre det sværere at modstå trang til usunde fødevarer. Det er derfor ikke overraskende, at stress også er forbundet med vægtøgning; men det, der måske er nyt for dig, er, at høje kortisolniveauer forbundet med stress fremmer fedtlagring – især i den nedre del af maven. Dette øger igen insulinresistensen i kroppen, hvilket kan føre til ændringer i blodsukkeret. Andre symptomer kan omfatte halsbrand, irritabel tyktarm (IBS), diarré og mavekramper. For gravide kvinder kan alvorlig stress påvirke fostrets hjerneudvikling og øge risikoen for for tidlig fødsel.
Kronisk stress er heller ikke godt for din hjerne. Stress kan give spændingshovedpine og nogle gange migræne. Det reducerer din rumlige hukommelse, som hjælper dig med at huske steder og relatere objekter, og det påvirker også din evne til at danne nye minder samt regulere følelser og selvkontrol. Akut stress er også blevet forbundet med tre forskellige former for hårtab samt for tidlig aldring.
Lær hvordan du håndterer følelser og stress med konkrete værktøjer. Skab mere ro, overskud og personlig udvikling i din hverdag.
Hvordan håndterer du stress og følelser i praksis?
Du kan lære at håndtere stress effektivt og blive et bedre menneske. En måde at gøre dette på er at finde aktiviteter, du nyder – såsom måder at styrke din krop på, finde en rollemodel eller hjælpe nogen i nød for at sætte dit eget liv i perspektiv.
Giv dit sind noget godt hver dag. Lad ikke ukrudtet gro; dyrk gode tanker og så videns frø for fremtiden.
Styrk din krop. Frygt, stagnation, vrede, følelsesløshed, sorg – det er alle følelsesmæssige tilstande, der påvirker dit fysiske velbefindende, og du skal være klar til at håndtere og overvinde dem. Videnskaben har vist, at når du deltager i fysisk aktivitet, aktiverer du din krops kemi og forener sind og krop, så de kan arbejde effektivt sammen.
Find en mission, der er større end dig selv. Vi har alle gavn af at stræbe efter noget større – noget, der er mere end enten vores smerte eller vores glæde. Bliv inspireret ved at være en del af noget stort.
Find en rollemodel. Det gør det, du håber på, mere virkeligt for dig. Drømmer du om at blive en succesfuld iværksætter? Find en rollemodel, der har gjort det. Du skal kunne mærke, hvor virkelig og opnåelig målet er, og hvordan andre har opnået deres succes ved at overvinde udfordringer.
Du kan også finde en person i nød og hjælpe vedkommende. Der er utallige måder at hjælpe på, såsom at arbejde frivilligt på et herberg eller i en fødevarebank eller tilbyde din hjælp i underressourcerede klasseværelser. Frivilligt arbejde lærer dig at sætte dit eget liv i perspektiv og minder dig om, at du er forbundet med alle andre. Din evne til at give til andre og hjælpe – uanset hvor mange fejl du har begået eller tab du har oplevet – vil inspirere dig til at prøve igen og komme videre.
FAQ: Følelser og stress
Er stress altid usundt?
Nej, stress er ikke altid skadeligt. I mindre doser kan stress være en naturlig og hjælpsom reaktion, der skaber fokus, energi og handlekraft. Problemet opstår, når stress bliver langvarigt, intenst eller ikke får plads til restitution. Det er især den kroniske stress, der kan påvirke både krop, søvn, koncentration og trivsel negativt.
Hvorfor bliver mine følelser stærkere, når jeg prøver at ignorere dem?
Når vi forsøger at skubbe følelser væk eller benægte dem, forsvinder de sjældent. De kommer ofte tilbage med større styrke, fordi de stadig kalder på opmærksomhed. Følelser, der ikke bliver mødt, kan i stedet vise sig som uro, irritation, træthed, spændinger eller mental overbelastning. Derfor er det ofte mere hjælpsomt at være nysgerrig på det, man mærker, end at kæmpe imod det.
Hvordan ved jeg, om jeg er stresset – eller bare presset i en periode?
Det er normalt at være presset i kortere perioder. Men hvis du over tid oplever søvnproblemer, tankemylder, kort lunte, indre uro, koncentrationsbesvær, manglende energi eller en følelse af aldrig rigtig at koble af, kan det være tegn på stress. Kroppen fortæller ofte før hovedet gør det, så det er vigtigt at tage signalerne alvorligt.
Hvad er en god måde at håndtere svære følelser på?
En god begyndelse er at stoppe op og lægge mærke til, hvad du faktisk føler, i stedet for straks at reagere eller flygte fra det. Spørg dig selv: Hvad prøver denne følelse at fortælle mig? Har jeg brug for ro, grænser, støtte, handling eller restitution? Følelser bliver ofte lettere at håndtere, når de bliver forstået fremfor undertrykt.
Kan man lære at blive bedre til at håndtere stress og følelser?
Ja. Følelseshåndtering og stressregulering er ikke noget, man enten kan eller ikke kan. Det er noget, der kan trænes. Mange bliver bedre gennem øget selvindsigt, bedre pauser, tydeligere grænser, stærkere vaner, fysisk bevægelse og mere bevidst opmærksomhed på egne mønstre. Små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel over tid.
Hvilken rolle spiller kroppen i stress og følelsesmæssig trivsel?
Kroppen spiller en stor rolle. Følelser og stress sætter sig ikke kun i tankerne, men også fysisk. Det kan mærkes som spændinger, uro, hjertebanken, træthed eller manglende overskud. Derfor hjælper det ofte at arbejde med både krop og sind gennem søvn, pauser, vejrtrækning, bevægelse og rytme i hverdagen. Kroppen er ikke bare et sted, hvor stress viser sig – den er også en vigtig del af løsningen.
Hvad gør jeg, hvis mine følelser eller min stress fylder for meget?
Det vigtigste er ikke at stå alene med det for længe. Tal med nogen, du har tillid til, og tag dine signaler alvorligt. Det kan være en ven, en leder, en kollega eller en professionel. Jo tidligere du reagerer, desto lettere er det ofte at genfinde balance, energi og trivsel.
