¨Det har jeg ikke prøvet før, så det klare jeg helt sikkert¨


(Pippi Langstrømpe)

I går blev jeg under et møde sammenlignet med Pippi. ¨Du er lidt af en Pippi Langstrømpe. Dit gå på mod, og tro på egne læringsevner er inspirerende¨. En smule overrasket over, at en person, som jeg havde kendt i knap en time, havde bemærket mit mindset til nye udfordringer. Jeg hæftede mig ved udtalelsen, og begyndte at reflektere over situationen og samtalen.
At tro på, at egne talenter kan udvikles gennem hårdt arbejde, gode strategier og input fra andre, er en del af vores overbevisninger om os selv og vores mest grundlæggende kvaliteter. Dette vil defineres som et ¨growth mindset¨. Begrebet er nærmest blevet til et buzzword i mange sammenhæng, og er sågar blevet inddraget i virksomhedernes visioner og missioner, men hvordan forstår vi hver især begrebet?

Tænk på din intelligens, dine talenter, din personlighed. Er disse kvaliteter fastlåste træk, eller er de egenskaber, som du kan arbejde med hele dit liv? Hvad er din grundlæggende indstilling til egne udvikling og formåen?

Carol Dwecker, ophavskvinden til begrebet, har understreget tre almindelige misforståelser:

  1. Et ¨growth mindset¨ forveksles ofte med det at have et åbent og positiv syn på egne kvaliteter, som man tror man altid har haft.
  2. Det er ikke blot indsatser som skal belønnes, men også læring, fremskridt og de tilhørende processer, såsom at søge hjælp fra andre, afprøve nye strategier eller aktivt drage nytte af tidligere fejl.
  3. At man i organisationer tror, at de gode effekter af et ¨growth mindset¨ kan opnås ved at appellere til dette igennem ord som vækst, empowerment eller innovation imissioner og værdisæt. Det handler om vores konkrete handlinger, ved eksempelvis at belønne vigtige og nyttige erfaringer i projekter, som måske ikke opfylder oprindelige eller initierede mål.

Carol understreger at vi alle har en kombination af både fastlåste og udviklende tankemønstre, som løbende vil blive udviklet i takt med vores erfaringer. Dette skal anerkendes for, at vi kan opnå de ønskede fordele af et ¨growth mindset¨. 

Vi bliver alle udfordret i vores udviklingsorienteret indstilling, når vi står overfor udfordringer, får kritik, etc., someksempelvismedfører en oplevelse af usikkerhed eller defensivetankemønstre. For at holde fast i vores ¨growth mindset¨ skal vi lære at identificere og genkende, hvornår de defensivetankegange viser sig, og hvad der trigger dem? Over tid kan vi derved lære at respondere strategisk på disse tanker, og få vores tanker til at samarbejde, så vi tør at tage risici, forfølge drømme og udfordrende mål. Det er hårdt arbejde, men vi kan få meget ud af, at uddybe vores forståelse af et ¨growth mindset¨, og de processer der skal til for at sætte dette i praksis.

Til at forstå det fastlåst og udviklende mindset, er her en kort opsummering:

 Fixed MindsetGrowth Mindset
DefinitionOpfatter ens intelligens, personlighed og karakter som værende uformbar.Ens potentiale er medfødtOpfatter ens intelligens, personlighed og karakter som værende formbar.Ens potentiale er ukendt
Tilgang til udfordringerØnsker ikke at fejle, og undgår derfor store udfordringer.Giver nemt op i mødet med forhindringer og går i forsvarsposition.Ønsker at blive udfordret og tage chancer for at kunne lære.Forsætter trods (gentagende) forhindringer.
KritikUnderlader at tilgå og bearbejde konstruktiv feedbackEr åben og refleksiv omkring konstruktiv feedback, og ser dette som en mulighed for forbedring
Håndtering af nederlagFår en til at føle sig som en fiaskoAcceptere nederlag og kommer op på hesten igen disse erfaringer rigere
Andres succesFøler sig truet af andres succesFinder inspiration i andres succes

En start kunne være at tage en hurtig evaluering af jeres eget mindset:

http://blog.mindsetworks.com/what-s-my-mindset?view=quiz

Værktøjet har været brugt i mange undersøgelser, af personer over 12 år, for at vise, hvordan mindsets kan ændre sig.  Værktøjet er blevet brugt til at identificere områder, hvor du kan arbejde dig hen imod en mere udviklingsorienteret mindset. Du vil få tilsendt personlig feedback, efter du har indsendt vurderingen.