2025 formede os – 2026 løfter os

Året der gik – Siigurd

Kære samarbejdspartnere, kunder og venner af Siigurd

2025 har været endnu et år med bevægelse, læring og dyb taknemmelighed. Et år, hvor vi – igen – har været på en rejse sammen med mange mennesker, Teams og organisationer, der har haft modet til at stoppe op, reflektere og udvikle sig.

Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe endnu flere i 2025 end i 2024 – særligt gennem vores Ledelsesakademier og via flere foredrag og workshops rundt i landet. Tak for tilliden. Det er værdsat. Samtidig har vi taget de første, vigtige skridt mod en mere digitaliseret forretning.

Retningen er klar: I 2026 – og frem mod slutningen af 2026 og starten af 2027 – ønsker vi at gøre vores viden og metoder endnu mere tilgængelige gennem åbne hold hvor flere kan være med, flere kan lære og senere med digitale løsninger, som kan bruges igen og igen. For vi tror grundlæggende på, at indsigt skal være til gavn for de fleste – ikke kun de få.

Det er også samme tanke, der ligger bag Lars Sigurds frivillige engagement i Recovery Bulls. Som han ofte siger: De fortjener også at lykkes i livet.

Derfor er vi – helt oprigtigt – dybt taknemmelig for de mere end 30 nye kunder, som i 2025 har valgt Siigurd. Og ikke mindst for alle jer, der vender tilbage år efter år. Det er den største tillidserklæring, vi kan få.

Året har blandt andet budt på:

  • Afvikling af fire Ledelsesakademi-forløb – to i foråret og to i efteråret
  • Længerevarende coachingforløb, hvor der er blevet arbejdet grundigt og ærligt med hverdagens reelle udfordringer
  • Et stort tak til de CEO’s, partnere, direktører og bestyrelsesmedlemmer, der har haft tillid til Lars´ arbejde – uanset om I kommer fra Esbjerg eller Trekantsområdet
  • Flere foredrag og workshops i Esbjerg, Kolding, Ribe og Herning – og nu også i København
  • Et tæt og længerevarende samarbejde med en virksomhed, der valgte at gå udviklingsrejsen sammen med os
  • Opgradering af vores rammer og arbejdsgange – herunder nyt kontor på Falkevej 2, som har gjort os mere agile og givet bedre fysiske rammer

Når vi ser frem mod 2026, er ambitionen enkel – og klar: Vi fortsætter. Og vi vil fortsat gøre os umage.

I 2026 vil vi blandt andet:

  • Fortsætte Ledelsesakademiet i Esbjerg og udvide til Kolding
    (tre hold i foråret og fire hold i efteråret)
  • Afholde endnu flere foredrag og workshops – herunder Siigurd Kick Off, som flere virksomheder allerede har valgt at starte året med
  • Have endnu større fokus på at gøre vores viden og metoder tilgængelige for flere
  • Arbejde videre med den forskning og evidens, vi står på skuldrene af

Alt, hvad vi gør, samler sig i ét klart formål:

At skabe en bedre hverdag for de mange ved at tilbyde et let tilgængeligt sortiment af simple, effektive og anvendelige metoder og strategier – til priser, hvor så mange som muligt kan være med.

Metoder, der bidrager til:

  • Højere engagement
  • Stærkere kommunikation
  • Øget produktivitet – uden at løbe hurtigere

For evidensen er tydelig:

  • Blot 1 % mere engagement kan give 2,33 % på bundlinjen
  • Salgsoptimister sælger 37 % mere end pessimister
  • Positiv kommunikation med fokus på styrker kan øge produktiviteten med op til 40 %

I Siigurd arbejder vi ud fra klare værdier. Vi er ærlige og anstændige. Vi holder vores ord, gør vores arbejde ordentligt og møder andre med respekt og generøsitet.

Vores ambition er at hjælpe forretninger, mennesker og ledere med at opnå det, de virkelig ønsker – hurtigere og mere enkelt – gennem teknikker, der rent faktisk virker.

Og det bliver vi endnu bedre til i 2026.

Tak for tilliden, dialogen og samarbejdet i året der gik. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen sammen med jer.

Rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.

De bedste hilsner
Lars Siigurd & Team Siigurd
Siigurd

Relaterede Insights

Gå til alle Insights >>>

Kommende events

NEDENFOR KAN DU SE OG BOOKE eller Gå til alle begivenheder >>>

Ledelsesakademi – Udvikl dit lederpotentiale

Udvikl dit lederpotentiale sammen med andre ledere forår 2026 i Esbjerg og nu også i Kolding.

– Et intensivt forløb designet til at styrke dit lederskab med konkrete værktøjer, strategier og inspiration. Gennem fem effektive sessioner à 90 minutter får du indsigt i ledelse i øjenhøjde, som skaber verdensklasseledelse og fremmer trivsel, engagement og resultater i din organisation.

Læs mere her Tilmeld dig et forløb nu

Download min populære e-bog:

7 effektive tiltag til at løfte din forretning, dit personlige liv og dit lederskab.

Opdag Lars Sigurds indsigt i, hvilke grundlæggende ressourcer, metoder og strategier, han anvender i sit arbejde, så du kan opnå succes i din forretning, dit personlige liv og dit lederskab.

Brug et par minutter af din tid, og det kan resultere i livsændrende resultater.